Fri fragt over 750 kr

Prisgaranti i 14 dage

Prøv jernsæt i 30 dage

jun.
16

Sådan vælger du det rigtige skaft

Mange vælger skaft på ren mavefornemmelse, andre på spekulationer. Vi synes, at skaftet fortjener oprejsning som en af golfslagets grundsten. I denne artikel guider vi dig gennem vægt, stivhed og materiale for at finde det, der passer til dit sving.



At sjuske med valget af skaft kan medføre, at dine nye køller ikke præsterer maksimalt, simpelthen dårligere end du havde tænkt dig. Derfor er det vigtigt at finde din stivhed, din vægt og det rigtige materiale fra begyndelsen. I vores guide gennemgår vi tre korte, men vigtige, punkter, der afgør, hvilken model du skal have.

En vigtig ting at have i tankerne er, at der ikke findes noget standardskaft, som i princippet passer til alle spillere. Uanset om du er på amatør-, mellem- eller profniveau, skal skaftet vælges ud fra dine egenskaber. Følg med, så forklarer vi mere!

1. Svinghastighed

En stor del af dit valg af skaft afhænger af svinghastigheden. Den afgør, om du skal have et blødere eller stivere skaft. Ved forkert stivhed er det utrolig let at sprede boldene ukontrolleret. Her følger to korte tabeller, som fortæller, hvad du skal fokusere på i forbindelse med stivhed, en for drivere og en for jern.

2. Tempo

Tempoet i dine sving afgør, hvilken vægt skaftet skal have. Et højere tempo kræver et tungere skaft og omvendt. Vægten er et af de vigtigste punkter, når det drejer sig om at vælge nyt skaft. Et let skaft er godt til spillere med lavere tempo, idet det hjælper med at få svinghastigheden op. En spiller med højere tempo behøver ikke den ekstra hjælp med svinghastigheden, men skal i stedet have mere kontrol over slaget, hvilket et tungere skaft giver.

3. Lige skaft til svingene

Mange forsøger at rette svinget til efter skaftet og tilpasse boldbanen derefter. Tænk omvendt: Skaftet skal skræddersys efter dit spil. Dit udstyr skal ikke fungere som en bremse. Det skal hjælpe dig i jagten på en bedre golfoplevelse og et bedre resultat.


Hvis man vil vide endnu mere, hvilket vi hos Dormy slet ikke har noget imod, er der også andre faktorer som f.eks. flekspunkt, stivhed (torque) og skaftets længde. Lyder det indviklet – eller er du bare stadig usikker på, hvilket skaft der passer til dit sving? Bare rolig, vi hjælper dig.

Joakim Johnson