Det er en blå julihimmel, der kan ses over Larvik Golfklub, ca. 2 timer syd for Oslo. Solen varmer, og vi kan konstatere, at en norsk sommeraften er præcis lige så skøn som en svensk.

Publikum har ivrigt fundet en plads ved første teested. Snart dukker han op. Norges bedste golfspiller gennem tiden på herresiden.

Viktor Hovland er hjemme i Norge på to ugers ferie og har tænkt sig at tage en rolig aftenrunde med vennerne Andreas Halvorsen, Kevin André og tidligere professionel fodboldspiller John Arne Riise. Men hvad sker der, når man reserverer plads til en af verdens allerbedste golfspillere på en almindelig selskabsrunde, med åbent navn, og det bliver opdaget?

Det bliver opdaget.

Hundredvis af mennesker er rejst på kryds og tværs gennem landet for at se Viktor Hovland spille feriegolf. En ivrig golfspiller tog sin søn med sig hele vejen fra Bergen til Larvik uden at tøve. Signerede kasketter, billeder og jubel fylder denne aften markant mere end selve golfspillet.

– De havde tilmeldt mig på Golfbox (Norges svar på Min Golf), og jeg tænkte ikke, at det ville blive et problem. Men så havde en eller anden set mit navn i den bold, og det spredte sig. Så da jeg kom dertil, var der pludselig et par hundrede mennesker, som kom og så på, så det var jo ikke rigtig, hvad jeg havde forventet, siger Hovland og griner.

Var det alligevel sjovt for dine venner?

– Ja, det var lidt nervøse. Men det var en rigtig fin dag.

Det etablerede vintersportsland Norge har fået golffeber. Og det er der en god grund til.

Ud over Suzann Pettersens enestående karriere med 15 sejre på LPGA-touren, to majorsejre og højeste placering som nummer to i verden har det norske flag været et særsyn i golfeliten. Og selvom den kammeratlige norsksvenske strid har været et fremtrædende element i mange andre sportsgrene, så har det på golfbaner verden over været tydeligt, hvilken nordisk nation der har fyldt mest.

Indtil 2019.

Hvor Viktor Hovland dukkede op og skabte sig et navn blandt både golfspillende og ikke-golfspillende nordmænd. Året inden havde han vundet US Amateur, og i 2019 kom han på en 12. plads i US Open.

Det varer bare endnu et år, inden det rigtige gennembrud kommer. Som 23-årig bliver han første nordmand nogensinde til at vinde på PGA-touren med sin sejr i Puerto Rico Open (-20) på Grand Reserve Country Club.

Siden dengang er han flittigt fortsat med at krydse af på den norske første gang-liste. Han var først med en præmie på Europatouren med sin præmie i BMW International Open 2021. Første nordmand med en top 50-placering på verdensranglisten. Første nordmand på det europæiske Ryder Cup-hold.

Sejr to og tre på PGA-touren kom, da han i 2020 stod som vinder i Mayakoba Golf Classic og siden forsvarede sin titel i turneringen i 2021.

Succesåret 2021 blev afsluttet med en præmie i Tiger Woods-indbydelsesturneringen Hero World Challenge på Bahamas. Efter den kunne han tage hjem til Norge for at fejre jul med familien som nummer syv i verden. Og en million dollar rigere.

Det er lykkedes os at få en tid til et interview på videosamtale med det norske stjerneskud en eftermiddag i november. Der er syv timers tidsforskel mellem Oklahoma, USA, og Örebro, så selvom det allerede er midnatsmørke uden for Dormykontorets vindue, er han morgentræt.

Men i godt humør. Han har taget det roligt siden sin seneste PGA-præmie.

Du har jo virkelig haft et gennembrud – oplever du selv, at det er gået hurtigt?

– Det er svært, for samtidig med at det føles, som om jeg har spillet professionel golf meget længe, så er det også gået meget stærkt. Jeg bor jo i Oklahoma lige ved det college, som jeg gik på, og nu begynder de, der var førsteårselever, da jeg gik på mit sidste år, at blive færdige med studierne. Så det er et lille reality check.

Hvad er opskriften på at komme så langt?

– Jeg har arbejdet meget langsigtet, haft det sjovt med golf og har arbejdet hårdt. Mens jeg samtidig har været interesseret i statistik og hele tiden har ledt efter ting, der kan gøre mig bedre. Som junior var jeg aldrig specielt imponerende, og jeg havde slet ikke den samme udvikling som mange af dem, jeg spillede mod, men jeg har bevæget mig fremad hvert år. Så længe man bliver lidt bedre hele tiden, kan man komme temmelig langt.

Ja, præcis som for Bryson DeChambeau er det interessen for statistik, der for hvert år tager ham til nye højder. Omend med en lidt anden indgangsvinkel. For Viktor Hovland er det spilstatistikken, der er i fokus.

– Det handler egentlig om at dele mit spil op i forskellige dele. Jeg ved jo, hvad jeg skal arbejde med, men det er også skønt at have tal, der bekræfter det, jeg tror. Ser man på min statistik, så er jeg allerede blevet meget bedre til alle dele af spillet, siden jeg blev pro, men jeg har stadig lidt at arbejde med på greenen. Jeg bruger meget tid der for at blive en mere stabil og lidt mere konsekvent putter. Jeg slår meget længere nu, end da jeg blev pro. Så hvis jeg kan fortsætte med at bygge videre på det og slå lidt længere og lidt længere og lidt længere, men alligevel beholde putningen og stabiliteten, så kan det blive godt.

Er du lige så interesseret i udstyret som i statistikken?

– Nej, faktisk ikke! Jeg er en meget teknisk person, og jeg kan godt lide at forstå, hvorfor ting sker. Men når det drejer sig om køller, har jeg aldrig rigtig sat mig ind i, hvad forskellige skafter gør og grader og alt muligt andet. Jeg tænker, at det kan være en farlig vej at gå, når man kommer godt ind i det, og at man måske begynder at ændre lidt for meget på tingene. Så jeg forsøger at holde det meget enkelt der og arbejde på andre ting i stedet.

Det ”meget enkle” udstyr er signeret Ping, grundlagt af nordmanden Karsten Solheim. Hvor de norske rødder gør samarbejdet ekstra værdifuldt for Viktor Hovland, som har boet i USA i hele sin karriere. Han har selvfølgelig familie og venner hjemme i Norge, ser de norske nyheder og en eller anden norsk serie af og til, men derudover er der ikke meget norsk i hverdagen.

– Når jeg bor her i USA, er det meget let at… eller jeg vil ikke sige glemme, hvor du kommer fra… men USA er jo meget forskelligt fra Norge og Sverige. Så er det fedt at kunne gå med J.Lindeberg-tøj fra Sverige og Ping-køller, som man kan sige er fra Norge. Det gør det lidt mere unikt, at jeg har ting, som lidt holder mig tilbage til der, hvor jeg kommer fra.

Viktor Hovland blev født d. 18. september 1997 i Oslo. Men selvom Norge har etableret sig stærkt som et helhjertet vintersportsland, var det aldrig et spørgsmål om, at han skulle gå den vej. Han prøvede flere idrætsgrene som barn, men ingen af dem inkluderede tophuer eller skistøvler. Det var i stedet taekwondo, fodbold og golf.

– Jeg voksede op på Grønmo Golfklub, som ligger 10 minutter fra der, hvor jeg boede som lille. Der var et utrolig godt miljø med mange juniorer på min alder, som kunne lide at spille golf, og da jeg så, at jeg hvert år blev bedre, så blev det sjovt at fortsætte. Jeg har bare altid haft det rigtig sjovt med golf.

Inspirationen hentede han tidligt fra Tiger Woods og Sergio Garcia.

– Jeg har altid set op til Tiger. Jeg så timevis af videoer med højdepunkter, vigtige put, han sænkede, og flotte recovery-slag fra skoven. I Europa har det været Sergio Garcia. Både Tiger og Garcia har spillet en stor rolle for min udvikling.

Knap et årti efter utallige gange at have set klippet fra Arnold Palmer Invitational på Bay Hill 2013 – hvor Garcia på 10. hul klatrer højt op i et træ for at slå sit andet slag både baglæns og med en hånd – var det tid til, at Hovland steg ud på Whistling Straits, Haven i Wisconsin, USA, i præcis sådan en Europateam-trøje, som selveste Garcia havde.

Håbet om at få en plads på det europæiske Ryder Cup-hold var der tidligt. Men eftersom turneringen egentlig skulle spilles i 2020 og ikke i 2021, var der ikke så meget tid til faktisk at kvalificere sig til den. At Covid-19 satte verden på den anden ende, er jo virkelig ikke noget at glæde sig over, men det gav alligevel Hovland et ekstra år til at forberede sig.

Hvordan var det at være en del af det hold?

– For mig var det helt utroligt. Hele det europæiske hold var mennesker, som jeg gennem de seneste syv år har set op til, og som jeg har set spille i rigtig lang tid. Lee Westwood, Sergio Garcia, Ian Poulter, Rory McIlroy og Jon Rahm, ligesom legender fra europæisk golf. At derudover have (Pádraig) Harrington, Robert Karlsson, Henrik Stenson og G-mac (Graeme McDowell) der. At være på samme hold som dem var en stor ære. Selvom vi ikke rigtig fik det bedste ud af os den uge, så er det en oplevelse for livet, som jeg aldrig vil glemme.

Da Viktor Hovland deltog i podcasten Better than I found it, sagde programchef Mike McGraw, at ”entusiasme er som en femtende kølle i bagen”. Og det er sjældent, man ser Hovland uden et smil på læberne.

Selvom han befinder sig blandt rigtige giganter i toppen, lader entusiasten Hovland til at være ekstra populær hos både publikum og medier. Der dukkede pludselig en ung og ægte nordmand op, som kan lide poker og metalmusik, smiler foran kameraerne og taler åbent om nervøsitet.

Måske lykkes det kameraerne at fange ham i de rigtige situationer. Men det mest sandsynlige er, at han faktisk har det så sjovt med golf, som han siger, han har.

Selvom den 24-årige ikke er specielt begejstret for at sætte resultatmål, er det ret tydeligt, at en præmie i en major står længst oppe på ønskelisten. Nu hvor han har spillet godt i mange turneringer og vundet på både Europatouren og PGA-touren, er en major det naturlige næste skridt. Ikke mindst for at rette op på statistikken (på herresiden).

– Det havde været helt utroligt at vinde en major. Sverige har jo en med Henrik Stenson, så det ville være fint at udjævne det en lille smule, så Norge også får en på kortet. Det er jo de turneringer, der betyder mest, så forhåbentlig klarer jeg at spille op til mit bedste og få det ud i de store turneringer fremover.

Kender du til den lille landskamp mellem Sverige og Norge?

– Nja, måske en lille smule. I hvert fald da jeg var yngre og så meget skiløb. Men det var jo måske ikke den bedste kamp, idet vi er ganske gode til det, men I er bedre til fodbold, hockey og de større idrætsgrene. I golf har I jo gennem årene været bedre, men selvfølgelig er der lidt krig, siger han og ler.

Men nu er du kommet og har taget over?

– Ja, det går da lidt den vej. Men I har stadig mange flere end os, så vi har lidt at arbejde med.

Som følge af Hovlands enorme gennemslagskraft vil tallene for, hvor mange børn i Norge der tager en hvid handske og kasket på i stedet for skistøvler og tophue, sandsynligvis øges i nogen grad.

Netop nu, hvor Norge har en så stærkt lysende stjerne i toppen, havde det jo været et udmærket tidspunkt at bygge videre på norsk golf på hjemmebanen. Men eftersom Norges idrætsforbund og Europatouren ikke er blevet enige om dopingregler (idet Norges idrætsforbund siger, at en spiller altid skal være tilgængelig for dopingtest, og Europatouren ikke er enig), kan der desværre ikke spilles turneringer på Europatourniveau på norsk jord på nuværende tidspunkt. Noget, der ellers sandsynligvis havde været et ganske effektivt og påskønnet første skridt mod at udvikle interessen for norsk golf.

Hvad betyder det for Norge ikke at kunne arrangere Europatourturneringer?

– Det er jo lidt ærgerligt, og kedeligt for norsk golf. Det havde været fantastisk med muligheden for andre professionelle eller mennesker, som ikke ved så meget om golf, at kunne tage til en turnering og få set topgolf med egne øjne i stedet for bare at se det på tv. Jeg spiller jo mest i USA, så for mig personligt spiller det ikke den helt store rolle, men jeg ville enormt gerne have spillet en Europatourturnering på f.eks. Miklagard Golf, som er min hjemmeklub i Norge, hvis vi havde fået det til at lykkes. Forhåbentlig kan vi finde en løsning på det på et senere tidspunkt.

Hvilken major er vigtigst for dig?

– Jeg spillede jo min første major på Masters, og det var en helt utrolig oplevelse. Jeg har set på Masters, siden jeg var helt lille, og at være der og selv spille for tusindvis af mennesker var fantastisk, så jeg må sige, at Masters er nummer et. Men samtidig har jeg aldrig været på St. Andrews, så det havde været virkelig fedt at spille en British Open også, siger han, tager en lille pause og fortsætter:

– Eller ja, alle majors, det havde været helt utroligt at vinde en af dem, jeg klager ikke.

Så mens Frida Karlsson og Therese Johaug fortsætter med at jagte hinanden i skisporet, jagter Viktor Hovland majors. Og skal vi komme med et gæt, tager det nok ikke så lang tid, inden han vinder sådan en også. To? Måske tre?

Det glæder vi os til.

Næsten lige så meget som vi glæder os til, at den næste svensker vinder sin.

DRIVER:

Ping G425 LST, 8,4°

FAIRWAY-KØLLER:

TaylorMade SIM 15° og Ping G425 Max 20.5°

JERN:

Ping i210 (4-PW)

WEDGES:

Ping Glide Forged Pro 50° og 56° og Titleist Vokey SM8 60°

PUTTER:

Ping PLD DS 72 Prototype