Køllehovedet er fremstillet med en konstruktion i flere materialer med et støbt hoved i titan og en tynd smedet slagflade i T9S+. Formen på hovedet er gjort rundere med en mere aerodynamisk form for at få højere køllehastighed. Slagfladen er optimeret til lavere svinghastigheder for at give maksimal trampolineffekt og øget boldhastighed samt optimal udgangsvinkel. Indvendige vægte i hælen på køllehovedet er med til at give en mere lige boldflugt. De diskrete turbolatorer og grafikken på oversiden af køllehovedet hjælper med sigtet og gør, at køllen visuelt ligger bedre ved adressering. PINGs eget premiumgrafitskaft ULT240 er standard i hele G Le2-serien og er med til at sænke totalvægten, mens de bidrager til at generere højere køllehastighed og højere udgangsvinkel. Golf Pride Tour Velvet Garnet 360-grippet er specielt udviklet til kvinder og er både blødere og lettere og er lavet af en gummiblanding af højeste kvalitet, som sikrer et godt og sikkert greb. Trajectory Tuning 2.0 i G Le2-driveren udnytter en ny, let og aerodynamisk hosel med otte forskellige positioner, som kan tilpasse boldflugten gennem ændring af loftet (±1,5°).

T9S+-slagflade, En smedet tynd slagflade, som er optimeret for at give maksimal boldhastighed for spillere med lavere svinghastighed.

Aerodynamisk udformet, Køllehovedet på 460 cc er aerodynamisk udformet som hjælp til at give højere køllehastighed. Turbolatorerne og grafikken på oversiden hjælper med sigtet.

Trajectory Tuning 2.0, En ny, let og aerodynamisk hosel med otte positioner, som kan tilpasse boldflugten gennem ændring af loftet (±1,5°).