Spring til indholdHop til søgningSpring til menuSpring til sidefodGå til indkøbskurv

Fri fragt over 750 kr

Prisgaranti i 14 dage

Årlig bonus

Kundeservice på dansk

En hånd med en golfhandske holder en Titleist-golfbold og en tee ved siden af et ben udendørs p�å en golfbane.
jun.
10

Find din bedste Titleist-bold

Golfbolde

Det er ingen hemmelighed, at flagskibsmodellen Pro V1 er den mest spillede golfbold blandt både professionelle og amatører. Men Titleists boldsortiment har noget for enhver golfspiller – uanset om du søger flere meter, højere boldflugt eller maksimal spin på dine indspil. Lad os se nærmere på, hvilken Titleist-bold der passer bedst til dig.

Titleist Pro V1

Kategori: Tourbolde

Mange betragter Pro V1 som deres absolutte favoritbold. 2025-versionen er konstrueret med en ny, hurtigere kerne, der gradvist bliver blødere ind mod centrum. Det giver en høj boldhastighed samt øget spin og bedre kontrol ved slag med jern og wedges. Det højfleksible mantellag bidrager til at øge boldhastigheden yderligere og reducerer spin fra tee, hvilket resulterer i længere og mere lige slag.

Titleist Pro V1x

Kategori: Tourbolde

For dig, der har rigtig meget tryk i svinget, kan Pro V1x være et alternativ. Sammenlignet med Pro V1 flyver Pro V1x højere, spinner mere i det lange spil og har en fastere følelse. I nærspillet leverer begge modeller spin i absolut topklasse.

Titleist Pro V1x Left Dash

Kategori: Tourbolde

Pro V1x Left Dash er bolden til dig, der vil slå højt, langt og lige gennem vinden. Med lav spin og høj boldhastighed får du virkelig tryk i slagene – især fra tee og med de lange jern.

Den giver mindre spin end Pro V1 i det lange spil, men bevarer tourfornemmelse og kontrol omkring greens. En fast følelse i træffet, højere boldflugt og maksimal længde.

Titleist AVX

Kategori: Tourbolde

Til dig, der søger ydeevnen fra Pro V1, men foretrækker en endnu blødere slagfølelse. Den banebrydende højhastighedskerne i kombination med lavt spin giver desuden øget boldhastighed og bedre længde i dine slag.

Den bløde skal hjælper ikke kun med slagfølelsen, men giver dig også rigtig godt spin i nærspillet.

Titleist Tour Soft

Kategori: Spin- og kontrolbolde

Titleist Tour Soft er perfekt til dig med en lidt lavere svinghastighed, men som stadig ønsker at maksimere egenskaberne i din golfbold. Tour Soft har en utrolig blød fornemmelse, og en ny, hårdere og større kerne giver dig mere længde på de lange slag. Men Titleist går ikke på kompromis med nærspillet af den grund – den omformulerede, tynde skal giver pålidelig spin og fremragende kontrol i nærspillet.

Titleist TruFeel

Kategori: Spin- og kontrolbolde

En ultrablød følelse uden at gå på kompromis med kvalitet og ensartethed? Ja tak. TruFeel er det rette valg for dig med lav svinghastighed, som søger den perfekte balance mellem længde og komfort.

Titleist Velocity

Kategori: Distancebolde

Højt – højere – Velocity. Titleist Velocity er den perfekte bold til dig, der har brug for maksimal hjælp til højde og længde. Høj udgangsvinkel, eksplosiv kerne og minimal spin giver mange ekstra meter på både drives og jernslag.

Da den spinner mindre i det lange spil, hjælper den dig også med at slå mere lige fra tee. Perfekt!

Fanny Persdotter